Forleden fandt jeg denne kompressor i en container – ja jeg skralder både mad og dimser. Og jeg gør det, fordi jeg simpelthen ikke kan udholde, at vi smider så meget brugbart ud (og så koster det heller ikke noget).

Jeg har ønsket mig en kompressor et stykke tid. Mest af alt fordi min lærermester Niels fra Reparationsværkstedet.dk i Nyborg har sådan én, og kan gennemblæse slanger og andet, UDEN at sætte læberne til hvad end der nu skal udblæses. Mere hygiejnisk OG med langt mere blæsekraft.

Nå men kompressoren virkede selvfølgelig ikke, da jeg kom hjem med den og satte den i stikket. Den afgav en halvhøj elektrisk brummen, og motoren blev meget varm. Jeg kunne altså konkludere, at der løb strøm gennem motoren, men den kunne ikke få sig selv i gang. Var den bare rustet fast? Nej, den snurrede ok rundt ved håndkraft. Jeg prøvede at spinne den i gang med strømmen tændt, og en enkelt gang fik jeg den faktisk til at køre – langsomt og ujævnt – i 20 sekunder før, den gik i stå igen.
Det er sådan, jeg typisk laver fejlsøgning på ting, jeg ikke kender endnu. Hvad kan den, og hvad kan den ikke? Hvilke lyde kommer den med og hvorfra? Hvor kommer strømmen/vandet/kaffebønnerne ind, hvor løber det hen, og hvor stopper det igen?

Næste skridt er så at begynde at forstå, hvad de enkelte dele af maskinen laver, og hvordan deres indbyrdes relation er. Og her må man sige at denne hvide dims ovenpå motoren, med ledninger ind og ud, lugter af at have en eller anden virkning på motoren. (Og ja, man får sorte negle, både af motorer og af havearbejde…)

Her forlod jeg kompressoren, og satte mig til rette foran google. Det viser sig, at de fleste elmotorer gerne vil have noget hjælp til at starte. Det bruger man en kondensator til. Hvis du har læst opslaget om Ballerup Mixeren, der kom til at køre igen, så kan du måske huske, at en kondensator er en slags batteri, der hurtigt kan lades og aflades igen.

Den præcise virkning af kondensatoren på elmoterer har jeg ikke helt grejet endnu, men det er noget med, at den kan give et boost af strøm til motoren, når den starter, samt gøre strømmen mere jævn mens den kører.
Tilbage til billedet ovenfor; det kan måske lige anes at samlingen på kondensatoren lige bag min finger, ikke er helt jævn. Kanten buler svagt udad. Ikke nok med det, så var der en revne på den side af kondensatoren, som ikke kan ses fra denne vinkel. Og hvis der er noget, jeg har lært på det seneste, så er det, at kondensatorer holder op med at virke – oftest før noget andet – og når de gør, så er der intet der virker.

Her kunne historien så afsluttes med et køb af, og udskiftning af, en ny kondensator, og en glad ny-kompressor-ejer der blæser løs på ting og tilfældige forbipasserende. Men sådan skulle det ikke gå. En ny kondensator en denne slags er nemlig ikke helt så billig, som dem jeg er vandt til fra småt elektronik. De koster typisk et par kroner stykket, men her er vi oppe i 150 kr for sådan en fætter.

Her kunne du måske tænke: 150 kr for en funktionel kompressor? Det er da helt fair! Og det er det også, som sådan. Indtil jeg kiggede på Facebook Marketplace og så, at tilsvarende kompressorer – i meget bedre stand – bliver solgt for helt ned til 2-300 kr. Her traf jeg så valget, at en så rusten kompressor nok ikke er helt sikker at have stående med højtryksluft i. Og hvornår fejler den næste ting, fordi den er i så dårlig stand?

Nej, jeg traf et andet valg, som potentielt kan være mange penge værd; at skille den ad til atomer for på den måde at lære hvordan den virker, kan fejle og skal samles. På den måde kan jeg med ro i sindet nu sige, at jeg kan reparere kompressorer. Og sådan her ser en (gammel og rusten) kompressor ud indeni:

Krumtappen sidder på akslen fra motoren (den sorte møtrik i den halvrunde skive). Når den snurrer rundt, driver den et stempel oppe i stempelhuset i toppen af billedet. I en benzinmotor er det hele lige omvendt. Stemplet driver krumtappen, og akslen går ned til hjulene, og får bilen til at køre (groft forsimplet).

Pumpehusets stempel bliver trukket nedad, og skaber et undertryk. Det får luften til at blive suget ind af det runde hul. Når stemplet så går opad, stiger trykket, lukker af for det runde hul med en metalplade, og den komprimerede luft blæses ud under den U-formede metalbøjle. Ovenpå sider endnu et lille hus med et filter, der går til indtaget, og et rør fra udblæsningen, hen til tanken (man kan lige se røret i højre side af billedet).

Og så mangler der en masse billeder af stempel, stempelringe, fordelerhuset og mange andre små detaljer. Mangler siger du – er du kommet til at slette dem? Nej heldigvis ikke, men mine fingre var på dette tidspunkt så fedtede af kompressorolie, at jeg valgte at lade mobilen blive liggende i lommen. Så billedshowet stopper her.

Jeg hyggede mig dog færdigt med at skille stort set hele kompressoren ad til mindste skrue og prøve at forstå den enkelte komponents rolle i hele maskinen. Nørdet? JA! Men jeg har altid godt kunne lide at forstå dimsers funktion og virkemåde. Og nu kan jeg sige, at jeg forstår en kompressor.

Denne kompressor står nu klar til at komme på storskrald. Den er udtjent, er for dyr at få repareret, og kommer nok ikke til at leve længe, selv om den får nye dele. Ja, det er brandærgerligt. Måske har den bare været for billig til at starte med.

Tak fordi du læste med så langt! Hvis du har en kompressor eller lignende, som ikke gør hvad den er beregnet til, så tøv ikke med at tage kontakt, og så skal jeg gøre hvad jeg kan for at få den gjort god igen.