Ballerup Master Mixer – motor repareret med en lille dims

Jeg fik denne flotte ældre maskine hjem til reparation, fordi den først lavede gnister ud af motoren, og siden gav helt op.

Jeg havde tænkt over den et par dage, inden den ankom… Gnister ud af motoren… Kunne det være en vikling, der var brændt over? Et sygt kul? Heldigvis viste problemet sig ret hurtigt, da jeg fik den skilt ad.

Øverst i motoren var der en kondensator (en elektrisk komponent), der var sprunget i luften – eller sådan ser den i hvert fald ud. En kondensator er sådan en slags minibatteri, som man bruger til at få strøm til at opføre sig pænt. Den her type har jeg aldrig set før, men internettet hjælper hurtigt til en forståelse. Den opfører sig som filter, og har tre forskellige værdier – i én lille firkantet pakke. Ret så smart. Bare ikke når den bliver gammel og tør, og laver gnister. Men heldigvis kan den jo fikses med en ny.

UPDATE: Styreprintet ser også sygt ud ved nærmere eftersyn. Der sidder to kondensatorer, der er revnet. Ikke et godt tegn. Alle dimserne kan skaffes – ikke originale, men med tilsvarene værdier, og det er det der tæller når man laver elektronik.

UPDATE 2: Reservedelene er kommet og er loddet på plads. Og minsandten om ikke maskinen snurrer igen. Det er bare en fed følelse når det lykkedes! En glad kunde kan nu hente en kær køkkenven og lave lækkert brød igen.

Dette indlæg har 13 kommentarer

  1. Ronnie

    Jeg har en maskine magen til som ikke vil starte medmindre hastigheden står på mindst C. Hvis jeg skruer lavere ned end C, sår den fra.

    Kan det være et issue med kondensatorer også?

    1. Michael

      Hej Ronnie
      Tak for spørgsmålet.
      Nej, jeg tror ikke det er kondensatoren. Det lyder mere som potentiometeret der er defekt. Jeg burde have et liggende.
      Skriv gerne på KONTAKT hvis vi skal lave en aftale om reparation.

      Mvh Michael – Genstartgenbrug.dk

  2. Peter

    Jeg har en tilsvarende maskine og elsker og fixe ting. Og sjovt nok er samme kondensator stået af her. Mit store problem er jeg simpelthen ikke kan finde noget der passer. Kan i måske være behjælpelige. Hilsen Peter

    1. Michael

      Hej Peter
      Jeg har siden fundet ud at den på motoren kan undværes, da det blot er for at undgå støj. Hvis ikke man høre kortbølgeradio i nabolaget, så skulle den ikke være nødvendig(?).
      De to på printet fandt jeg tilsvarende af her:
      https://www.conradelektronik.dk/da/p/tru-components-mkp-x2-1-stk-mkp-x2-stojfjernerkondensator-med-radial-traad-0-047-f-275-v-ac-10-15-mm-l-x-b-x-h-18-x-1564954.html
      og
      https://www.conradelektronik.dk/da/p/wima-mkp-10-0-15uf-10-1000v-rm27-5-1-stk-mkp-foliekondensator-med-radial-traad-0-15-f-1000-v-dc-10-27-5-mm-l-x-b-x-1569521.html

      Jeg mindes ikke at de rammer helt nøjagtigt, men så tog jeg bare værdien højere. Den kom i alt fald til at virke igen – ud over drivremmen der drillede noget efterfølgende.

  3. Peter

    Hej igen og tak for svar. Vil det sige jeg egentlig bare kan klippe de af og samle ledningerne sammen?

    1. Michael

      Jeg købte selv ny af motorkondensatoren, da jeg ikke kendte nok til forskellen mellem støjkondensatorer og driftskondensatorer dengang. Efter hvad jeg hører, så kan den køre fint uden.

  4. Peter

    Har du eventuel nogle på lager man kunne købe så jeg ikke skal købe 15. Bor selv i lille skensved.

    1. Michael

      Jeg kigger i skuffen på mandag, når jeg er tilbage på værkstedet 🙂

      1. Peter

        Fedt tak.

  5. Marion

    Hej.
    Jeg har også en maskine magen til som kun vil starte når den står på C. Når jeg går på A eller B går den ud. Er det potentiometeret som du skriver tidligere. Hvad vil det ca koste at få repareret maskinen.

    1. Michael

      Hej Marion
      Det kunne sagtens være potentiometeret, men jeg er nødt til at kigge ind i maskinen for at være sikker.
      Skal vi lave en aftale?

      Mvh Michael – Genstartgenbrug.dk

  6. Marion

    Hej
    Jeg har en som vil købe den i morgen, men tænker jeg vil henvise til dig med problemet.
    Det kunne være rart at have en ca pris jeg kan oplyse. Hvis den ikke bliver solgt i morgen, vil jeg skrive igen og sende den til dig. Mvh

    1. Michael

      Én til to timer (vi tager 450kr i timen) plus evt reservedele.
      Tak for at sprede ordet 😊

Skriv et svar