Nyhed! Nu åbner vi i København og omegn (nærmere betegnet Valby)

Værkstedet bliver liggende i Lille Skensved, men mange har efterspurgt muligheden for at aflevere tættere på København. Og derfor tilbyder vi nu afsætning og afhentning i Valby!

Du afleverer i en boks, vi reparerer og sætter tilbage igen. Simpelt, nemt, effektivt. Bare tag kontakt med os, så aftaler vi hvordan og hvorledes du gør. Samme priser og samme service, men regn med et par ekstra dage i begge ender, da vi kun kan love at hente og bringe én gang om ugen (det bliver nok til flere gange, da vi har jævnlige besøg derinde, men vi vil ikke love for meget.)

Sådan gør du!

  1. Først aftaler du med os, at du sætter en genstand af, og får koden – skriv eller ring
  2. VIGTIGT – Skriv dit navn på maskinen!!!
  3. Så tager du forbi Kongshaven 40A, 2500 Valby (ikke Kongshaven 40!) mellem kl. 7 og kl. 20
  4. Find det reserverede skab og lås din genstand inde. Driller låsen, så tryk bøjlen ind – det plejer at hjælpe
  5. Fik du skrevet navn på maskinen?
  6. Send en SMS og sig, at din genstand er klar til at blive afhentet.

Huset:

Her er skabene:

Husk at lave en aftale først, så du kan få koden til boksen.

Dette indlæg har 4 kommentarer

  1. Niels Monberg

    Kæft, det er prof, Michael og Michael. . .
    Super god ide.
    I praksis er det også sådan mit værksted fungerer. De fleste gange ser jeg slet ikke mine kunder, men aftaler afsætning på bordet i værkstedet, og afhentning samme sted. Så skal jeg lade døren stå åben, og det er lidt akavet. Måske skulle man lave sådan et skab ved siden af værkstedet. Hmmm.

    1. Michael

      Tak!
      Du kan jo nok hurtig flikke sådan et skab sammen, men vores er fundet brugt til et par hundrede kroner. De er fra Ikea, af metal, og med hængsel til lås. Ikke tosset.

  2. Jacob Lorensen

    Ser godt ud. Menøhm — hvad reparerer I ?

    1. Michael

      Hej Jacob
      Vi sætter kun få grænser for reparationerne. Hvidevarer fylder for meget på vores værksted, men vi tager os af alle former for køkkenmaskiner, røremaskiner, kaffemaskiner og håndværktøj.
      Dertil kommer der fra tid til anden en dukke, en stol eller en forstærker.
      Så vi er meget alsidige.
      Har du noget, så skriv endelig. Enten kan vi fikse den, eller også kan vi helt sikkert hjælpe dig til hvem der kan.

      Mvh Michael

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.