Du bestemmer max. grænsen for prisen.

Det er altid gratis at få os til at tjekke, om vi kan reparere din ting, men først må du beslutte, hvad du maksimalt vil betale for reparationen.

Du kan overveje følgende: 
– Hvad en ny ting ville koste.
– Reparation sparer materialer og klimabelastning.
– Tingen får oftest forlænget sin levetid betydeligt efter en reparation.

Vi er altid med på at tage en snak om hvilket prisniveau der er realistisk.

Vi undersøger

Hvis vi mener at kunne holde reparationen inden for din max. grænse, så går vi i gang.
Hvis ikke, så dropper vi det. På den måde har det kun kostet dig forsendelse, eller transport og tid – hvis vi evt. efter aftale har kørt ud til dig.

Vi laver en aftale

Når reparationen er færdig, betaler du for den tid, der FAKTISK er brugt – plus reservedele.
Det er vigtigt for os, at kommunikere tydeligt om hvordan reparationen går og at vi laver tydelige aftaler.

Du betaler

En værkstedstime koster 450 kr. inkl. moms. Her på værkstedet betaler vi altid moms, så du behøver ikke spørge, om det kan være sort. Når opgaven er fuldført sender vi en faktura til din email. 

Repareret eller gratis?
Vi ønsker at der kommer gang i den cirkulære økonomi. Som det ser ud nu, er de fleste autoriserede værskteder ALT for dyre, og de tager store gebyrer blot for at modtage tingen. Det vil vi lave om på, og derfor har vi besluttet, at det ikke koster noget at få os til at undersøge, om din ting kan repareres. 

Du kan altid ringe eller skrive til 36 95 33 66 eller udfylde felterne nedenfor:


    Lille SkensvedAmagerValby